Er du vores nye Fullstack Udvikler

Jobopslaget er publiseret den 20-05-2026

 

 

Om SecureFirst

Hos SecureFirst arbejder vi for at gøre cybersikkerhed og compliance enklere og mere tilgængeligt for virksomheder med små IT teams og begrænsede ressourcer.

Vores platform samler blandt andet awareness træning, phishing simulation, risikovurderinger og compliance dokumentation ét sted, så virksomheder kan arbejde mere struktureret uden komplekse værktøjer og dyre konsulentprojekter.

Vi er et startup team i vækst, hvor der er kort fra tanke til handling, høj grad af tillid og stor mulighed for at præge både produktet og hverdagen.

Din rolle

Vi søger en erfaren Fullstack udvikler, som har lyst til at være med til at videreudvikle vores Security Platform sammen med vores CTO Philip og Senior Developer Jacob.

Du kommer ikke ind i en rolle, hvor opgaver blot bliver udstukket.

Vi leder efter en person, der gerne vil udfordre idéer, tage ansvar og være med til at præge retningen på produktet.

Du får stor indflydelse på både tekniske beslutninger og videreudviklingen af platformen.

Dine primære opgaver

  • Udvikling og videreudvikling af SecureFirst platformen og tilhørende produkter.
  • Samarbejde tæt med CTO og udviklingsteam omkring nye features og løsninger.
  • Omsætning af idéer til brugbare og skalerbare løsninger.
  • Bidrage med tekniske forbedringer og nye perspektiver.
  • Sikre kvalitet og robuste løsninger.

Vi leder efter dig der

  • Har erfaring med både frontend og backend udvikling.
  • Gerne har erfaring med Angular eller lignende moderne frontend frameworks.
  • Gerne har erfaring med TypeScript og JavaScript.
  • Gerne har erfaring med Node.js og PostgreSQL eller tilsvarende teknologier.
  • Trives med høj frihed og ansvar.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk teamspiller.

Kultur og menneskelige værdier

Det vigtigste for os er ikke alder, titel eller baggrund. Det vigtigste er, at du er et ordentligt menneske, som har lyst til at bidrage, dele viden og hjælpe dine kolleger.

Vi tror på høj tillid frem for micromanagement. Vi tror på, at gode idéer kan komme fra alle, og at de bedste løsninger opstår, når man har frihed til at tænke selv.

Vi bruger mange timer sammen. Derfor betyder det også noget, at vi har det sjovt undervejs. Humor, teknologi og gode relationer fylder meget i vores hverdag.

Hvad kan du forvente hos SecureFirst

  • Mulighed for hjemmearbejde.
  • Flad organisation med høj grad af tillid.
  • Stor faglig og teknisk indflydelse.
  • Kort fra tanke til handling.
  • Fokus på personlig og faglig udvikling.
  • Fleksibelt arbejdsmiljø.

Detaljer om stillingen

Start: August 2026
Lokation: København
Stilling: Fuldtid

Send din ansøgning

Send dit CV og LinkedIn profil til dion@securefirst.dk

Har du nogen spørgsmål?

Kontakt os, hvis du har brug for yderligere afklaring eller nogen spørgsmål.